|
|
|
|
|
Om at leje personbil i Danmark
|
|
|
|
I Danmark er de fleste store udenlandske biludlejningsfirmaer repræsenteret, de fleste med et landsdækkende filialnet. Dertil kommer en lang række mindre lokale udlejningsfirmaer, så man vil aldrig være langt fra en udlejer. Næsten alle gængse bilmodeller såvel som -typer vil kunne lejes. Alt efter model og type vil dagslejen typisk ligge mellem DKK 600,00 og 1.300,00 hvortil skal lægges km-afgift samt forsikring. Mange udlejningsselskaber opererer med særlige 'Week-end-tilbud', der betyder lavere priser i perioden fra fredag-eftermiddag til mandag-morgen. For udenlandske statsborgere tilbydes ofte specielle 'Hotel Rates', der som regel betyder fritagelse fra km-afgiften.
Minimumsalderen for at leje bil i Danmark er mellem 21 og 28 år, afhængig af hvilken kategori bil, du ønsker at leje. Er du under 23 år, kan du af nogle firmaer blive opkrævet et "ung fører"-gebyr på DKK 50 ekskl. moms pr. dag. Derudover er det et krav, at du kan fremvise et gyldigt kørekort, og har kørt bil i mindst 6 eller 12 måneder (afhængig af udlejningsfirmaets betingelser).
De fleste udlejningsselskaber forlanger, at udenlandsk bosiddende lejere har et internationalt credit-card.
|
|
|
Tirsdag, januar 26 2010
|
|
|
|
|