VisitDenmark

Præstegaarden Jyderup – Gårdbageri

I Præstens Kontor og den gamle konfirmandstue i hovedhuset finder I vores lille gårdbageri. Onsdag til søndag bager vi hver dag brød og kager, I kan tage med hjem, eller sidde og nyde ved de små borde med udsigt til Jyderups Kirke – eller om sommeren nyde solen i den gamle have.

Children, Friends, My partner, Myself
Gårdbageri på Præstegaarden Jyderup
Cafés
Foto: Sif Orellana© Jyderup Præstegaard

Gårdbageriet åbnede i 2025, hvor den sidste del af hovedhuset blev taget ind som en del af Livsstilsbutikken.

Præstegaardens egne kager, brød og delikatesser har nu fået sit helt eget hyggelige 'hjørne' i den gamle konfirmandstue. Bagerens udvalg er ikke kæmpe, men er til gengæld velvalgt, og ALT er lavet fra bunden; kagecreme, remonce, marmelade, rugbrød, surdejsboller, sylterier, flødeboller, krydrede nødder og meget mere. Udvalget vil – både hos vores bager og køkkenfolket – afspejle sæsonen, lige som restaurantens menukort og varerne, vi har valgt til gæsterne på Præstegaarden.

I bageriet finder I også et lille udvalg af de oste, vi har på menuen i restauranten. Oste vi selv elsker og finder spændende at tage med hjem. I lokalområdet er vi heldige at have et lille Gårdmejeri. Herfra har vi komælk på smukke brune glasflasker og indimellem også deres lækre ost.

Vi har et grundprincip her på den gamle Præstegaard. Alle de produkter, vi har på hylderne – om det er i bageriet, i restauranten eller i livsstilsbutikken, eller for den sags skyld i vores lille grøntsagsbod – så er det produkter, vi selv ville købe med hjem.

Mølleren, slagteren, producenten af likøren og chokoladen – vi gør en dyd ud af at kende producenterne, når og hvis det kan lade sig gøre. Det gør det heldigvis i mange tilfælde.

I gårdbageriet skal du ikke booke bord – men blot komme forbi og nyde din formiddagskaffe og en surdejsbolle, den lette frokost eller måske en lækker kage til en god kop the. Selvfølgelig kan du købe vores udvalgte kaffe og Perchs the med hjem.

Gårdbageriet er en integreret del af vores skønne livsstilsbutik. Det betyder, at mens du sidder og nyder det gode selskab over en let frokost, kan I lade jer inspirere af butikkens mange sager.

Ude i gården kan du besøge den lille grøntsagsbod. Her forsøger vi at tilbyde et udvalg af sæsonens frugt og grønt og rigtige landæg fra fritgående høns – æg vi i øvrigt selv bruger til brunch og frokost i restauranten. Måske kan der indimellem også være lidt blomster til stuen eller haven.

Leggi di più
Informazioni di contatto

Come arrivare

Holbækvej 122

4450 Jyderup

Come arrivare
Loading map...

Ultimo aggiornamento a cura di::Destination Sjælland info@desj.dk

Prodotti correlati