VisitDenmark

Halsskov Færgehavn (Vandsportscentret)

Children, Friends, My partner, Myself
Fargehavnen
Architecture and Urban Spaces
Foto: Destination Sjælland A/S

Fra færgehavn til vandsportscenter

Halsskov Færgehavn ved Korsør var indtil 1998 udgangspunkt for færgerne over Storebælt. Da broen kom, og færgefarten ophørte, fik den store havn efterhånden nyt liv som ramme om vandsport og maritime aktiviteter. I dag mødes lokale badegæster, vinterbadere og dykkere her med udsigt over Storebælt og broen.

Her er ikke en klassisk sandstrand med badebro og strandliv. Til gengæld er der højt til himlen, plads nok og en autentisk havnestemning, man ikke finder mange andre steder på kysten.

Vandsport i havnebassinet

Havnebassinet bruges til dykning, wakeboard og udspring. En lokal forening driver en wakeboardbane i havnen, og en gul skibscontainer på kajen fungerer som udsprings- og hoppetårn. Dykkere kommer her året rundt – Færgehavnen er et af de kendte dykkersteder på den vestsjællandske kyst.

M/F Broen

På havnen står M/F Broen, den sidst bevarede af Storebæltsfærgerne, bygget i 1951. Skibet ligger på land og kan ikke ses indvendigt, men man kan gå hele vejen rundt om de 80 meter og få en fornemmelse af, hvor store fartøjer der skulle til at forbinde landsdelene, før broen kom.

Praktisk

Området er frit tilgængeligt året rundt, og der er ingen entré. Storebælt Camping og Feriecenter ligger i umiddelbar nærhed. Vær opmærksom på, at havnebassinet er dybt helt inde ved kajkanten, og følg skiltningen på stedet.

Find flere badesteder og oplevelser langs Storebælt på destinationsjaelland.dk.

Come arrivare

Halsskov Færgehavn

4220 Korsør

Come arrivare
Loading map...

Ultimo aggiornamento a cura di:Destination Sjælland info@desj.dk

Potrebbe interessarti anche